Niveau 3: Skadelige mikroorganismer
Eleverne introduceres til en række helbredsproblemer, der kan skyldes skadelige mikroorganismer. Denne lektion viser de forskellige måder, hvorpå bakterier, vira og svampe kan være sygdomsfremkaldende for mennesker, og den passer godt overens med Sundhedsstyrelsens retningslinjer vedrørende sundhed og forebyggelse.
Rul ned for at få flere oplysninger og for at downloade materialer.
Læringsmål
Alle elever vil:
- Forstå, at mikroorganismer nogle gange kan gøre os syge og medføre en infektion
- Forstå, at skadelige mikroorganismer kan overføres fra person til person
- Forstå, at forskellige infektioner giver forskellige symptomer
- Forstå, hvordan global rejseaktivitet har haft indflydelse på spredningen af sygdomme
De fleste elever vil:
- Forstå, hvordan enkeltpersoner, grupper og organisationer arbejder sammen, når de reagerer på udbrud af smitsomme sygdomme
Introduktion
Nogle mikroorganismer kan være skadelige for mennesker og kan medføre sygdomme: Influenzaviruset er årsag til "influenza" (andre luftvejsinfektioner, der giver lignende symptomer, er "forkølelse" eller "influenzalignende sygdom"), Campylobacter-bakterier kan medføre madforgiftning, og dermatofytonsvampe, såsom Trichophyton, kan være årsag til sygdomme som fodsvamp og ringorm. Mikroorganismer som disse er kendt som patogener. Hver mikroorganisme kan gøre os syge på forskellige måder.
En person, der er syg på grund af en skadelig sygdomsfremkaldende mikroorganisme, kaldes for smittet. Mange skadelige mikroorganismer kan overføres fra en person til en anden ad en række forskellige veje - luft, berøring, vand, mad, aerosoler (f.eks. nys og vanddamp), dyr osv. Sygdomme forårsaget af sådanne mikroorganismer betegnes som smitsomme sygdomme.
I denne lektion undersøger eleverne, hvilke mikroorganismer der er årsag til velkendte sygdomme, samt symptomer, smitteoverførsel, forebyggende foranstaltninger og mulige behandlinger for hver enkelt sygdom.
Øvelser
Hovedøvelser:- Match smitsomme sygdomme
- Klassediskussion om infektionssygdomme
Links til læseplaner
PHSE/RHSE:
- Sundhed og forebyggelse
Natur og teknik:
- At arbejde videnskabeligt
Dansk:
- Læsning