Skip to main

Fakta om fødevaresikkerhed

Denne lektion bygger på elevernes viden om fødevaresikkerhed. Eleverne vil blive opfordret til at diskutere hvert fødevaresikkerhedsscenarie i par eller små grupper.

Læringsmål
Alle elever vil:
  • Forstå at fødevarebårne sygdomme kan have alvorlige konsekvenser og ikke bidrager til at styrke immunforsvaret
  • Forstå konsekvenserne ved ikke at følge fødevarehygiejneregler derhjemme, såsom krydssmitte/-forurening og hvordan man kan undgå dette
  • Forstå forskellige slags fødevaremærkater og hvorfor disse er vigtige
  • Kunne forklare forskellen mellem fødevaresikkerhed og -kvalitet
  • Forstå at hjemmelavet mad ikke nødvendigvis er mere sikker end mad udefra
Introduktion

Fødevarer kan indeholde gavnlige og skadelige mikroorganismer, såvel som dem, der er forbundet med fordærvelse af fødevarer. Det er skadelige mikrober, der kan forbindes med fødevarebåren sygdom eller ’madforgiftning’. De fem hyppigste fødevarebårne mikroorganismer i Europa tegner sig for omkring 70 % af de sundhedsmæssige byrder relateret til fødevarebårne sygdomme, og disse omfatter; Norovirus, Toxoplasma gondii, Campylobacter jejuni, Campylobacter coli, Salmonella enterica og Listeria monocytogenes. Andre mikrober såsom Bacillus cereus og Escherichia coli er også blevet forbundet med alvorlige tilfælde af fødevarebåren sygdom.

Disse mikroorganismer kan findes i råt kød, i udenlandske æg uden kvalitetsmærkning, nogle mejeriprodukter, på overfladen af ​​frugt og grøntsager, i tørret mad som pasta og ris eller i færdiglavedefødevarer såsom sandwich og desserter.

Symptomerne kan omfatte diarré, mavekramper, feber og opkastning, og nogle fødevarebårne sygdomme kan endda resultere i døden - selvom dette er sjældent. Symptomerne på fødevarebåren sygdom starter normalt inden for få timer til få dage efter at have spist den mad, der forårsagede infektionen, og kan normalt behandles derhjemme med hvile og væske.

Ikke alle mikroorganismer forbundet med mad er skadelige. Gavnlige mikroorganismer kan bruges til at lave mad og drikke, f.eks. gæren Saccharomyces cerevisae, der bruges til at lave brød og øl. Lactobacilli-bakterier, der bruges i yoghurt- og ostefremstilling.
Der er vigtige forholdsregler, du kan tage for at forhindre fødevarebåren sygdom og fordærvelse af fødevarer, som gælder på alle stadier af madens rejse, fra butikken til den ender på vores tallerkener:

  • Hold rent: håndvask og at gøre overflader rene er den bedste måde at undgå, at fødevarebårne mikroorganismer kommer ind i vores mad:
  • Oprethold kølekæden: At opbevare mad i køleskabet eller fryseren bremser væksten af ​​bakterier, men stopper den ikke. Minimer den tid, maden tilbringer uden for køleskabet eller fryseren
  • Forebyg krydssmitte /-forurening det forhindrer skadelige mikroorganismer fundet på fødevarer i at sprede sig til andre fødevarer (for eksempel via vores hænder eller køkkenredskaber) og forårsage sygdom, når disse fødevarer spises.
  • Tilbered mad som kød grundigt;
  • Følg rådene om mærkater: mærkater på fødevarer bruges til at bestemme, hvornår det er sikkert at spise maden, eller hvornår kvaliteten af ​​maden er bedst.
Øvelser
Hovedøvelser:
  • Fem fødevaresikkerhedsscenarier, som eleverne kan diskutere
Extra øvelser:
  • Arbejdsark
  • Præsentation for klassen
Links til læseplaner

Folkesundhed

  • Sundhed og forebyggelse
  • Sund kost

Videnskab

  • Levende ting og deres levesteder

Supplerende materiale
Lærerark
Fakta om fødevaresikkerhed - Lærerark
Arbejdsark til eleverne
SW1 Fakta om fødevaresikkerhed - elevark
SW1 Fakta om fødevaresikkerhed - Lærerark

SafeConsume

SafeConsume arbejder for at øge viden og ændre adfærd omkring fødevarehygiejne og -sikkerhed. Disse materialer er udviklet til lærere og andre undervisere af unge (11–18-årige).SafeConsume bliver finansieret af EU’s forskning og innovationsprogram Horizon 2020 under tilskudsaftale nr. 727580.

Læs mere